|
|
Svenne & Lotta
”Mange grupper og solister har oplevet kun at få ét hit eller måske nogle ganske få - og hvor er de henne i dag? Vi har haft mange træffere helt fra begyndelsen af vores karriere. Og vi har aldrig haft brug for at have andre til at forme og style os. Vi behøver ikke at have nogen bestemt stil - eller at være nogen bestemt type. Vi er os selv”. Sagt af Sven og Charlotte Hedlund, altså en af Skandinaviens største og mest efterspurgte popduoer gennem fire årtier; Svenne & Lotta, som har formået at holde sig på toppen, siden de mødtes i 1966 og begyndte at optræde sammen.
Historien om Svenne & Lotta er fortællingen om det musikalske svar på livets hårde skole - sang og musik og i det hele taget sang og musik ”the hard way” - én gang til. Uden ret megen teoretisk uddannelse, men til gengæld med, hvad Svenne kalder ”et helt utroligt gehør hos Lotta”. For såvel Svenne som Lotta er helt igennem selvlærte inden for pop og rock. Faktisk har Lotta altid med sig selv vidst, at hun ville være sangerinde, og sin debut for publikum fik hun allerede som seks-årig gospelsolist.
Lotta, som er født i Pittsburgh (10. marts 1944) og opvokset i Philadelphia, har altid været solist - og aldrig sunget i kirkekor - og har nået at optræde så meget, at hun allerede som 14-årig næsten ikke kunne udstå at se én eneste kirke mere indvendig. Som 16-årig kom hun med i en stærkt Supremes-inspireret pigegruppe ved navn The Sherrys, der i 1965 blev hyret af sangeren Jerry Williams til at fungere som baggrundskor. Udover blandt andre Apollo Theatre i New York nåede gruppen til folkeparkerne i Sverige med en optræden, der vakte så stor opsigt, at trioen året efter, i 1966, kunne vende tilbage med sit eget show til blandt andet Hamburger Börs i Stockholm.
Blandt tilskuerne en aften var musikeren Sven Hedlund (født 1. marts 1945). Han havde, siden han var ni år, sunget i kor i kirken i hjembyen Nacka ved Stockholm. Fra sit 9. til sit 15. år havde han gået til violinspil, men sangen fik overtaget, og efter sit første band i 1960-61, Beatniks, der spillede Elvis Presley-, Ricky Nelson- og Cliff Richard-kopier, var han i 1962-64 med i The Clifftons, der havde Cliff- og Shadows-træffere på repertoiret. Langt større opmærksomhed end de to orkestre til sammen fik Svennes tredje band, Hep Stars, der blev dannet i 1964, og som allerede året efter, i maj 1965, kunne fejre en af sine største triumfer ved at have ikke færre end tre sange blandt de fem øverste på hitlisten, Tio-i-Topp, nemlig ”Cadillac”, ”Farmer John” og ”A Tribute to Buddy Holly” på første-, anden- og fjerdepladsen. Hvem der lå på tredje- og femtepladsen? The Beatles og Rolling Stones! Faktisk lykkedes det Hep Stars at score ikke færre end 20 hits på fire år. I samme periode, 1962-66, var gruppen gerne ude for at optræde fem-seks gange om ugen - og musikerne vadede i roser for, hvad nogle regner for en af tidens bedste koncertplader, ”Hep Stars On Stage” fra 1965.
Og midt i dette ufatteligt hektiske ræs var det så, at Svenne en aften i 1966 mødte Lotta. Efter showet med The Sherrys måtte han møde hende, og de blev forelskede - men det første år var de nødt til at holde forholdet hemmeligt af frygt for, at Hep Stars' teenagepige-fans ville falde fra. Året brugte Lotta til at blive akklimatiseret til et nyt land. Og da forholdet blev kendt,
vidste det sig pudsigt nok, at gruppens popularitet voksede yderligere.
For at komme videre i udviklingen valgte Hep Stars i 1968 at lægge stilen om, dels med to blæsere, dels med Lotta som ny sangerinde - samtidig med at selve repertoiret blev en anelse mere soulpræget, inspireret af Tamla Motown og Supremes. Og strømmen af hits fortsatte, ikke mindst da gruppen indkassererede sin første guldplade med ”I natt jeg drömte” og genoplivede det gamle Everly Brothers-hits ”Let It Be Me”. Efter den blandede live- og studieplade ”Songs We Sang 68” kørte Hep Stars imidlertid fast og blev opløst efter sidste singlehit ”Speedy Gonzales”, og straks efter valgte Svenne & Lotta at følge to spor.
Dels skabte de deres eget pladeselskab, Romance Records, som nåede at udgive to i dag nærmest uopdrivelige plader, ”Compromize” og ”Tillsamman”, som ganske vist aldrig blev særligt store hits, men som - ifølge Svenne - er ”vores største præstation, vi har aldrig sunget bedre end på de to plader, og selve produktionen er helt i top”. Dels valgte de at følge to af deres musikalske legekammerater fra Hep Stars, nemlig Benny Andersson (som siden sammen med Björn Ulvaeus fra Hootenany Singers skulle blive verdensberømte som halvdelen af ABBA) med over i en ny stil. I stedet for de folkeparker, hvor Hep Stars havde optrådt mere flittigt end de fleste andre, trak de fire en blandet rock'n roll- og natklubcabaret-underholdning med sig ind på netop Hamburger Börs med ”Svenne & Lotta, Benny & Björn” - et show, som med skiftende indslag kom til at køre på stedet i halvandet år.
Takket være kontakten til den senere ABBA-komponistduo kom Svenne & Lotta i gang med at indspille første album sammen for et større publikum, en plade, der med vilje blev fyldt med mange af de poptræffere, som de to selv har vokset op med, blandt andre ”Sandy”. Pladen, ”Oldies But Goodies”, kom til at skabe et større rabalder på hitlisterne, ikke bare i Sverige, men også i Danmark, hvor publikum pudsigt nok altid har været særligt begejstret for en bestemt melodi, som duoen faktisk aldrig har optrådt med hjemme i Sverige, nemlig ”Little Yellow Aeroplane”, en sang, som de to tog på repertoiret efter råd fra Björn Ulvaeus.
Efter et dansk tv-program, hvor netop ”Little Yellow Aeroplane” fik en central plads, var Svenne & Lotta øjeblikkeligt et hit i Danmark, hvor de tog på deres første turné i 1974. Uden at have sangen om den gule flyver med på repertoiret, for de havde aldrig fået at vide, at den var blevet det helt store her i landet og havde derfor ikke øvet på den - men det nåede de fra første til anden koncertaften i landet... Udover ”Little Yellow Aeroplane” er det stadig særdeles sejlivede ABBA-duo-frembringelser som ”Bang-A-Boomerang” og Dance (While The Music Still Goes On)” foruden ”Extra Extra (Real All About It)” og ”Sandy”, publikum råber højest på, når Svenne & Lotta optræder i Danmark, typisk i forbindelse med nostalgiaftener.
I dag er Svenne & Lotta fortsat ude for at optræde godt 100 gange om året, oftest 75-80 gange sammen med en genoplivet udgave af Hep Stars og resten af tiden som den duo, der én gang for alle har sat sig fast i de fleste poplytteres bevidsthed ved at deltage i Eurovisionens Melodi Grand Prix med ”Bang-A-Boomerang” - uden at vinde, selv om duoen endte med at blive den moralske vinder ved bagefter at sælge flest singler og være mest efterspurgt bagefter. Siden har Svenne & Lotta med helt udsendt plader som ”Bring It On Home” og ”20 Golden Hits” og fået en stribe solide træffere ud af blandt andre ”När dagen försvinner” (en forsvenskning af italienske Alan Sorrentis Grand Prix-hit ”No so che darei”), ”It's A Real Good Feeling” og ”Om jeg fik leva om mitt liv”, og parret har bestemt ikke fået mindre at se til, efter at en bølge af nostalgisk begejstring for 60’er-hits siden 1984 er skyllet ind over ikke mindst Danmark og Sverige.
For det giver Svenne & Lotta rig lejlighed til at rode i bunken af personlige favoritter fra dengang, blandt andre ”Chapel of Love” og ”Tears On My Pillow”, som duoen med deres personlige udgaver var først til at gøre til store hits i Sverige. Opskriften på, hvordan nogle af de første hits i éns karriere kan blive ved med at være lige interessante at optræde med, er ifølge duoen nem nok: De fleste sange fra dengang er frisket voldsomt op, og ikke mindst ”Little Yellow Aeroplane” er med tiden blevet væsentligt hårdere i lyden.
Svenne & Lotta lægger ikke skjul på, at de er i den privilegerede situation at have så rigeligt med eget hitmateriale fra et over 30 år langt liv på vejene (og hitlisterne), at de slet ikke har plads til alle træffere i deres show - og at de kun nødigt skifter ud af frygt for at komme til at vælge en svagere melodi ud af den store bunke af sange, som publikum forventer fra dem.
Nye sange bliver ved med at komme dumpende fra de mest uventede kanter. For eksempel har en barpianist i Stockholm, Carl Rox, for et par år siden forsynet dem med sangen ”Love Songs”, som med en ny melodi trækker på de nostalgiske minder og fortidige musikhelte.
Gennem hele karrieren har Svenne & Lotta formået at holde balancen mellem at være offentlig eje af den type, som folk kan genkende på gaden, og stadig private. De udtaler sig aldrig om deres forhold og har aldrig lavet glittede ”Hjemme hos”-reportage til ugebladene. Men lidt slipper da ud. Og også med på plader. Som da det danske multitalent Ivan Pedersen i 1994 blev bedt om at skrive en sang og spurgte til netop deres forhold. Det blev til en afslappet snak om, hvordan Lotta kan føle sig svag, men så giver Svenna hende nye kræfter - og på få dage resulterede det i sangen ”The Two of Us”.
Forholdsvis privat er også Lottas ”Love Is”, som hun betragter som sin personlige ”kærlighedens 10 bud”. En sang, som hun har taget tilløb til at skabe gennem 20 år. Uden at hun dog af dén grund ønsker at gøre sig klog på, hvordan andre skal leve deres liv.
For Svenne & Lotta er den private hovedinteresse fortsat musik, men mens Svenne fortsat lytter til de gode gamle, især Cliff Richard og Bobby Vee, har Lotta musik-tv-kanalen MTV kørende på fuld drøn Uden dog at lade sig imponere, for ”mange unge kunstnere kommer for hurtigt frem og når ikke at få oparbejdet en ordentlig livescene, for kønne videoer gør det ikke i sig selv”.
Privat dyrker Svenna sang i et 40 mand stort kirkekor, mens Lotta er den store ”kursusmama”, som blandt meget andet har gået til kurser i keramik og svejsning. Hertil kommer familielivet med fire børn - hvoraf kun den yngste datter så småt er ved at gøre musikkarriere (uden én eneste gang om spørge om råd derhjemme) - samt otte børnebørn.
Ove Nørhave
|
|
 |
|
 |
|
